Bliv danseunderviser – gratis kursusforløb

Kunne du tænke dig at undervise i dans på sigt eller få nye redskaber og inspiration til at udvikle dine færdigheder? Så er dette kursusforløb lige noget for dig!

Global Kidz inviterer til et GRATIS danseunderviser–forløb over tre lørdage og én onsdag i juni. Forløbet er for unge fra 12 år og ældre som har erfaring med dans og ønsker at prøve kræfter med undervisning og/eller udvikle deres kompetencer som underviser.

På kurset bliver du blandt andet introduceret til forskellige pædagogiske redskaber, lærer at opbygge en dansetime, arbejde med dans i en kulturel kontekst og får forudsætningerne for på sigt at undervise egne hold samt assistere på undervisningshold.

Undervisningen tager primært udgangspunkt i stilarterne Afro Fusion, Dancehall, hiphop og Brazil mix, men alle er velkomne – uanset hvilken stilart du har erfaring med.

Datoer
Lørdag den 6. juni kl 10.00–14.00
Lørdag den 13. juni kl. 10.00–14.00
Lørdag den 20. juni kl. 10.00–14.00
Onsdag den 24. juni kl. 16.00–18.30

Adresse
Osramhuset – Valhalsgade 4, 2200 København N

Kursus forløb

Dag 1: Den gode underviser og time (didaktik)
Lørdag den 6. juni kl. 10.00 – 14.00 (pause kl. 12.00-12.30)

Didaktik/undervisningslære og underviserens rolle
Vi arbejder med: Hvordan man bygger et godt danseforløb op, håndterer blandet niveau, forberedelser til sin undervisning m.m. 

Kulturforståelse og formidling
Vi arbejder med: Formidling af en kultur gennem dans, være gæst i en anden kultur, kunstnerisk frihed m.m.

Stilart: Dancehall
Underviser: Cece

Dag 2: Dansen i en kulturel kontekst
Lørdag den 13. juni kl. 10.00 – 14.00 (pause kl. 12.00-12.30)

Dansen i en kulturel kontekst
Vi arbejder med: Hvor dansen kommer fra og hvordan bevæger man sig i denne kultur som underviser og formidler den videre m.m.

Stilart: Afro Fusion
Underviser: Nadine Zaucou

Dag 3: Børnepædagogik og lege
Lørdag den 20. juni kl. 10.00 – 14.00 (pause kl. 12.00-12.30)

Børnepædagogik
Vi arbejder med: Hvad børn kan på forskellige alderstrin, bevarelse af koncentrationen, konflikthåndtering inkl. skader, konkrete lege og øvelser til børn m.m.

Stilart: Hiphop
Underviser: Isabel Zorde (kl. 10.00-12.00)

Stilart: Brazil Mix
Underviser: Michelle Nóbrega Pitt (kl. 12.30-14.00)

Dag 4: Diplomuddeling og evaluering

Onsdag den 24. juni kl. 16.00 – 18.30

Diplomuddeling
Vi snakker om: Det næste skridt videre, praktikpladser, evaluering og spørgsmål

At blive en dygtig danseunderviser kræver tid, erfaring og masser af øvelse. Dette forløb er derfor tænkt som et sted at starte – hvor du får inspiration, konkrete redskaber og erfaringer, som kan hjælpe dig videre på din rejse som underviser.

Du skal have noget danseerfaring, men ikke noget konkret – så længe at du er motiveret, er du mere end velkommen.

Ved tilmelding – Skriv i kommentaren, din motivation for at deltage og kort om din erfaring med dans eller undervisning. 

Vi håber at I har lyst til at være med – der er begrænsede pladser, så husk at tilmeld dig inden det er for sent!

Tilmeld dig her