tilmeld hold
Læs venligst nedestående info før du tilmelder dig
Hos World Dance Academy tilbyder vi både ugentlige hold med fast tilmelding, fleksible drop-in timer og mulighed for at prøve et hold, før du beslutter dig.
Vi afholder også jævnligt events, camps, workshops, battles og seminarer.
Læs mere Om World Dance Academy eller se vores kommende events.
Rigtig god fornøjelse!
Tilmeld dig sæson 26/27 her!
SÆSONINFO
Vores sæson løber fra september til maj, mens udvalgte hold fortsætter i juni (i tre uger). Du kan starte og stoppe når som helst i løbet af sæsonen.
Fra den 17.-30. august tilbyder vi Start up Weeks: Drop-in offer, som ikke kræver tilmelding, og hvor du har mulighed for at prøve vores forskellige hold til en reduceret pris.
Den officielle holdopstart er den 31. august, og gælder ved fast tilmelding af hold.
Årligt danseshow i maj
Hvert år i maj afholder vi et danseshow “Together We Move”, hvor medlemmer fra World Dance Academy optræder med deres hold. Det er naturligvis frivilligt at deltage.
I år afholdes det den 2. maj 2027 i GAME Streetmekka.
Tilmeldingen lukker fire uger før showet, men du kan fortsat gå på holdet, selvom du ikke ønsker at optræde.
Ferier og helligdage
Vi har ingen undervisning i følgende uger/dage:
Efterårsferie (12. oktober – 18. oktober 2026)
Juleferie (21. december 2026 – 3. januar 2027)
Vinterferie (15. februar – 21. februar 2027)
Påskeferie (22. marts – 29. marts 2027)
Kristi himmelfartsdag (6. maj 2027)
Pinseferie (16 – 17. maj 2027)
Alle dage inklusiv.
Tilmelding
Ved tilmelding af et fast hold, får du adgang til én ugentlig undervisningstime pr. hold. Timen er inkluderet holdskift og udluftning.
Betaling sker automatisk den 1. hver måned.
Vi har ingen bindingsperiode, du kan derfor til enhver tid afmelde dig, så længe det er inden udgangen af måneden. Allerede betalte måneder og årskontingent refunderes ikke.
Årskontingent
World Dance Academy er en forening, og derfor betales et kontingent:
- 50 kr. ved tilmelding i efterårsperioden
- 100 kr. ved tilmelding i forårsperioden
Årskontingent bliver fremover opkrævet d. 1. januar hvert år, indtil du er udmeldt.
Ønsker du at støtte vores forening? Du er velkommen til at blive støttemedlem ved kun at betale årskontingentet. Skriv “Støttemedlem” i kommentarfeltet ved tilmelding.
Drop-in & prøvetimer
Prøvetimer skal bookes via Klubmodul. Klik på tilmeldingslinket, vælg det ønskede hold, opret en bruger, og book din prøvetime.
Det er ikke muligt at booke prøvetimer på fyldte hold. Vi opdaterer løbende status for holdene under ‘holdoversigt’.
Drop-in betales via MobilePay inden timens start.
Venteliste
Hvis holdet er fyldt, skrives det under ‘holdoversigt’.
Du kan tilmelde dig ventelisten så fremt der er plads via. Klubmodul.
Du får besked så snart der er plads, hvis der ikke tilmeldes inden 48 timer ryger pladsen videre til den næste. Takker du nej til pladsen slettes du automatisk fra ventelisten – ellers beholdes din ventelisteplads 2 gange.
Skift af hold
Er du forhindret i at fortsætte på dit hold eller ønsker at prøve noget nyt?
Du kan til hver en tid skifte hold, det gør du ved at skrive en mail til info@worlddance.academy med hvilket hold du vil skifte fra og til.
Medlemssystem
I vores medlemssystem Klubmodul, kan du nemt tilmelde og afmelde dig hold samt holde styr på dine hold. Her finder du også vores kalender med ferier, events og andre vigtige oplysninger.
Du opretter selv en bruger, som du skal bruge til tilmelding og kommunikation via tilmeldingslinket. Brugeroprettelsen skal gøres på en computer eller en ekstern browser på telefonen.
Klubmodul-appen kan downloades i din app-store og giver dig et hurtigt overblik over dine hold samt adgang til kalenderen med events, ferier m.m. (Du skal have oprettet en bruger først).
Afmelding
Ønsker du ikke længere at være tilmeldt et hold og opsige dit månedsabonnement, kan du afmelde dig på vores Klubmodul side under ‘Mine tilmeldinger’. Afmelding skal ske inden udgangen af måneden.
Har du problemer, eller ønsker at sætte din afmelding til en bestemt dato, skal du sende en mail til os på info@worlddance.academy. Dette skal gøres inden kl. 15 den sidste hverdag i måneden, for at få stoppet dine opkrævninger pr. d. 1. i den kommende måned.
Priser
Pris per hold
| Antal hold (ugentligt) | Pris (pr. måned) |
|---|---|
| 1 hold | 300 kr. |
| 2 hold | 510 kr. |
| 3 hold | 720 kr. |
| 4 hold | 930 kr. |
| 5 hold | 1140 kr. |
| 6. hold | 1140 kr. (gratis – kontakt os på email) |
| West African Dance | 400 kr. (inkl. live trommer) |
Bemærk: Den månedlige pris er den samme, uanset hvor mange undervisningsgange der er i den pågældende måned.
Tilmelding af flere hold & rabat
-
30% rabat på ekstra hold: Du betaler fuld pris for det første hold og får automatisk 30% rabat på efterfølgende hold op til 5 hold ved online tilmelding.
-
West African Dance: Vælger du dette hold, skal det tilmeldes som dit første hold.
-
6. hold gratis: Når du er tilmeldt 5 hold, er dit 6. hold gratis. Tilmeld hold 1–5 online, og send derefter en mail til info@worlddance.academy med navnet på dit 6. hold.
Workshops og forløb
Workshops, pop-up hold, korte forløb og specialhold kræver separat tilmelding og kan have andre priser.
Drop-in / Prøvetime (enkeltbetaling)
| Type | Pris |
|---|---|
| Drop-in | 125 kr. (pr. hold) |
| Prøvetime | 75 kr. (pr. hold) |
Drop-in: Drop-in’s skal betales via MobilePay [31411 – Global Kidz/World Dance Academy] inden timens start.
Skriv “Drop-in + hold nr.” i kommentarfeltet, og vis kvitteringen til underviseren ved ankomst.
Prøvetime: Prøvetimer skal bookes via Klubmodul i tilmeldingslinket og gælder én prøvetime pr. person pr. hold. Har du allerede brugt en prøvetime på holdet, gælder normal drop-in pris.
En prøvetime/drop-in’s garanterer ikke en plads på holdet.
