Holdbeskrivelser
World Dance Academy har undervisning i Dancehall, Afrobeat, Afrohouse, Ndombolo, Vestafrikansk Sabar og Guineansk dans, Afro Contemporary, Cubansk salsa, Son og Afrocubansk.
Herunder kan du se en oversigt over og en beskrivelse af de hold, du kan melde dig til i World Dance Academy.
Afrobeat
Afrobeat opstod først i Nigeria som musikgenre i 1970 med den nigarianske kunstner Fella Kuti, der miksede jazz med Nigerias musiktraditioner og instrumenter. Med musikken fulgte dansen og specielt de traditionelle danse fra Nigeria blandet med stilarterne Moukosa og Soukous fra Congo lagde i første omgang bevægelsesmåderne for genren, hvor fokus primært var på overkroppen og hofterne.
Siden 2000 har Afrobeat for alvor udviklet sig. Stilarten henter nu inspiration fra hele Afrika, eksempelvis ved at inddrage Azonto fra Ghana og Shoki fra Nigeria. I forlængelse af denne udbredelse og udvikling er dansen langt mere varieret nu, hele kroppen er i brug og energiniveauet varierer.
afrobeat begynder
Undervisere: Nadine Zauzou, Ponija Dumo, Colosal Titan
Afrobeat Begynder er for dig, der vil lære basic, foundation og historie. Der er fokus på forskellige afrikanske stilarter indenfor genren, og der arbejdes med koreografi hen imod slutningen af timen, på et niveau, hvor alle kan følge med.
afrobeat øvet
Underviser: Ponija Dumo, Colosal Titan
På Afrobeat Øvet fokuserer vi stadig på de forskellige stilarter inden for afrobeatgenren, koroegrafierne bliver sværere, og vi går i dybden med musikalitet.
Afrobrazilian dance
Underviser: Luciano Carvalho
AfroBrazilian Dance er fuld af spontane, sjælfulde, eksotiske og dynamiske bevægelser der skaber energi i både krop og sjæl. Den brasilianske kultur er en farverig blanding af forskellige etniciteter. Den afrikanske indflydelse er stærkest i nord, og disse dansetimer består af sekvenser og øvelser fra det nordlige Brasilien. Du vil udvikle både rytme og koordination, holde dig i form, og lære om brasiliansk kultur.
Afrohouse
Afrohouse musikken opstod i Sydafrika og er kreeret af producer og Dj “Black Coffee” i 1995. Han mixede Deep House med musikken fra sine Sydafrikanske rødder, og det blev til “South African House”.
Musikken spredte sig, og selve afrohouse dansen opstod i Angola omkring 2008 i mødet mellem afrohouse musikken og forskellige afrikanske danse som ndombolo, azonto, coupé-decaler, pantsula og kudoro.
Især Kudoro har sat sit præg på stilarten. Kudoro er en uptempo, energisk og til tider agressiv dansestil, med uptempo footwork.
afrohouse begynder
Underviser: Colosal Titan
På Afrohouse Begynder arbejder vi i dybden med afrohouse’ groove og feeling. Samtidig fokuserer vi på at lære grundtrinene fra de afrikanske danse; som Afrohouse tager sit udgangspunkt i.
afrohouse øvet
Underviser: Colosal Titan
På Afrohouse Øvet arbejder vi stadig med Afrohouse’ groove og feeling, vi øver grundtrinene og arbejder videre med de grundlæggende afrikanske stilarter.
Derudover fokuserer vi på freestyle: Hvordan kan man fortolke de steps, stilarter, groove og feeling, der læres, lege med dem og gøre dem til sine egne?
dancehall
Dancehall er skabt ud af en ghettokultur på Jamaica, der for alvor tager form i slutningen af 1970′ erne, og begyndelsen af 1980’erne, og Dancehall er mere end bare bevægelser. Det er en del af den jamaicanske streetkultur og dækker over musik, dans, påklædning, sprog m.m.
Dancehall har mange forskellige udtryk, men bevægelserne handler altid om attitude, flow og frihed, og dansen har afsæt i jamaicanernes hverdags- og følelsesliv.
Bevægelsesmønstret i Dancehall kan ses som en forlængelse af de danse, afrikanske slaver bragte med sig til Jamaica, da landet var en koloni, men bevægelserne er blevet videreudviklet og henter nu inspiration fra mange kulturer.
Karakteristisk for jamaicansk Dancehall er blandt andet, at man kreerer steps. Det vil sige, at man navngiver sine bevægelser og danser dem til fester, hvor kunstnere vil se dem og lave sange dedikeret til et step, hvilket giver dancehall et meget socialt aspekt. Det er ofte det man refererer til, når man taler om dancehall i generelle vendinger. Andre karakteristiske måder at danse på i den jamaicanske dancehall, er daggering og Dancehall Queen Style. Det sidste dækker over den måde kvinden danser på, der kan være både fræk og akrobatisk.
dancehall basis
Undervisere: Amalie Zaar, Rifical Team
Dancehall Basis er en time med fokus på dancehall-dansens grundbevægelser, teknik, dancehall-dansen i et kulturelt og historisk perspektiv, flows, følelser og steps. Timen arbejder ikke med kompliceret koreografi, men med rutiner, hvor man for alvor får lov at steps og teknikken ind under huden.
dancehall øvet
Undervisere: Amalie Zaar, Rifical Team
Dancehall Øvet er for dig, der er vant til at danse. Der arbejdes med koreografi og/eller mere komplicerede dancehall-steps på timen. Koreografien skiftes som udgang hver anden gang, så man kan komme midt i en sæson og stadig følge med.
dancehall female
Underviser: Emma Minela, Veronica Magnani & Natasha Jacobi
Der er stor forskel på, hvordan man danser som mand og kvinde indenfor Dancehall. Kropsholdningen er forskellig; eksempelvis fremhæver man som kvinde gerne sine former med et stort svej i ryggen og med roterende hofter. Dette er kvindens primære groove i dancehall, kaldet “whine”.
Det specifikt kvindelige dancehall-udtryk har sensualitet og seksualitet som helt centrale omdrejningspunkter, men kan tage mange former: Det kan være blødt og i europæisk stil, hvor sensualiteten ikke er for eksplicit, eller det kan være råt og eksplosivt, hvor hofteteknikker, akrobatiske tricks og smidighed går hånd i hånd.
Bemærk, at kvinder notrmalt også danser som “mænd” i dancehall. I Female Dancehall beskæftiger vi os dog kun med det særligt feminine.
dancehall performance crew
Underviser: Gage Rifical, Amalie Zaar & Veronica Magnani
Performance Crew er for dig, der gerne vil tage dansen til næste niveau, optræde, lave video shoots, arbejde intensivt som gruppe og repræsentere World Dance Academy og Dancehall dansen udadtil.
Holdet træner sammen to gange om ugen henholdsvis mandag og torsdag, og coaches af Amalie, Gage og Veronica, der alle har mange års erfaring i branchen og alle har arbejdet med de bedste.
Torsdag kl. 20-21 Gage Rifical & Veronica
Pris pr måned:
Træning mandag og torsdag:400kr
Træning mandag og torsdag plus valgfri to ekstra timer ugentlig (bemærk eventer og specielle forløb er ikke inkluderet):600kr
Cubansk salsa
Underviser: Arceo Oropesa
Cubansk salsa er en energisk og tempofyldt pardans, hvor manden fører kvinden ind i musikken og samspillet.
På salsaholdene bliver der arbejdet med grundtrin og lækre variationer, samt den cubanske fællesdans Rueda Casino. Hold for begyndere/let øvede – Indlæres basics trin og variationer grundigt.
Hold for leøvede/ øvede – her indlæres variationer, arbejdes med flow og musikalitet der ofte munder ud i at der danses Rueda Casino, hvor alle bliver udfordret, lærer detaljer og har det sjovt.